CO. HVID, KOLORIT OG COLLAGE – Udstilling på Godsbanen, Skovgårdsgade 3, 8000 Århus C. 27 juli-26 aug.
Fernisering torsdag d. 30 juli kl 15.30 – 17 i Foyeren
På udstillingen vises collage, tekstilprint, foto og maleri som vinkler corona, diversitet, racisme og femininitet i en lokal såvel som global kontekst. Kunstnerisk er der en forbindelse til den kvindelige del af DADA Berlin – gruppen der bragte collage og aktionisme ind i kunstlivet efter 1. Verdenskrig. Collagens udtryk er velegnet til at åbne, perspektivere og skabe debat.
Værkkategorier på udstillingen:
– Skitse til slumretæppe, er en 170×200 cm stor coronarefleksions-collage på tekstil og presenning med lokale/globale referencer.
– Coronasproget udsat for Æstetik, vilde blomster er formet til ord/ korte sætninger som relaterer til pandemien. Derefter fotograferet og printet på tekstilbanner. 3 stk. banner à 180×90 cm.
– Diversity Blues, er en 160×360 cm hyldest til diversitet. Billedet er udført som collage og derefter trykt på tekstilbanner.
– Mindre collageværker med diversitet som tema – enkelte udført som mundbind.
– Foto som skildrer coronastemninger.
– Narrative malerier hvor farven er i centrum.
På udstillingen optræder også en ”tørresnor” med tekst, der informerer om tanker bagom værkerne, samt korte uddrag af tekster i relation til pandemien. Foyeren er stor, der er plads til at udfolde forskellige typer af værker.