Jeg søgte foråret 2022 Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune om bevilling til videreudvikling af psykologfaglig-æstetisk udsmykning. Omfattende forarbejde havde affødt mange ideer, og anonyme kloster- hospitalslignende trappeopgange på instituttet var triste og uden spor af psyke eller logos til unge mennesker.
”Kunstrådet er glade for, at kunne støtte “Psyche Tales Explicit” (…) peger på psykologifaglige temaer til æstetisk refleksion for personale, studerende m.fl.”
Udsnit af collageprint udformet som puslespil: Be aware of Womb Envy – That´s me Freud in the Barth-tub. Formål fx: at skabe debat (psykoanalysen).
Jeg har frembragt værker, som umiddelbart kan læses uden kendskab til fagtekster. Men hvis du kender pensum og fagpsykologiens historie, kan du opleve en aktualisering af stoffet og måske en kritisk rebus? – Billeder kan frame spørgsmål og danne bro mellem psykologifaget og kunsten. Det er vigtigt at støtte unge studerende og medarbejdere ved at bringe faglig æstetik og humor ind i deres hverdag. Jeg arbejder for: At paradokset imellem sansning og tænkning opløses samt at fremme respekten for sensitiv erkendelse – at skabe sundhed og nærvær. Værkerne er ledsaget af tekster.
Udsnit af “Positivism on the Pillow”, fotocollage printet på pudebetræk, monteret på viskestykke, 40 x 60 cm
Tekst til “Positivism on the Pillow”:
”Jeg har ikke noget imod humor, men det her er på kanten!” snerrede Stanley Milgram i min øresnegl. ”Er du helt fortabt i hygge og uden forbindelse til socialpsykologiens fundering i virkeligheden? Mit forsøg er absolut det mest signifikante!”
Jeg hviskede ud i det tomme rum: ”Sorry, Stanley, værket forsøger blot at aktualisere de gamle forsøg. Dit forsøg var uetisk. Eneste vej frem nu i den antropocæne tidsalder er større bevidsthed og håb. The Milgram Way er ikke en stjernetåge, og hvorfor kan du ikke li’ dukker?”
I dette print optræder referencer til: Aschs konformitetseksperiment, The Clarks’ Dolltest (on race and color), Stanford-fængselseksperimentet og Milgrams lydigheds- og radikaliseringsforsøg. Netop de eksperimenter bekræfter på forskellig vis menneskets konformitet og store svaghed over for gruppepres samt en skræmmende eftergivenhed i forhold til magt og autoritet.
Nederst i højre hjørne er pygmalioneffekten antydet: en henvisning til menneskets potentiale via positiv tænkning. Materialerne og koloritten antyder en ikke-autoritær tilgang til livet og er et hint om at turde arbejde for autenticitet.
Farven har sit eget sprog ligesom matematik, men påvirker følelserne og optages igennem huden. Adfærdsforskning viser, at heste bliver urolige i et rødt rum. Mennesker oplever generelt varme og energi fra det røde spektrum. Anvendelsen af farver har historisk været forbundet med social rangstige, moral og koder. Pink var i vesteuropæisk kultur defineret som maskulin, og blå som feminin helt frem til industrialiseringen. Gul var indbegrebet af falskhed og sygdom. Der er stadig markante spor af en protestantisk tilgang til farve i hele Nordeuropa – en dæmpet palet. Det moderne menneskes tendens til konform adfærd bliver atter synlig i relation til farvevalg.
Der er offentlig adgang til udsmykningen, når der ikke undervises: Psykologisk Institut, Bartholins Alle 13, indgang 1343, 8000 Århus C