Anmeldelser

Let´s Talk Color

Hun er en af Danmarks største nulevende kolorister.
… hendes dynamisk penselsstrøg, der er som en leg på lærredet, viser en aldeles uspoleret og umiddelbar tilgang til form og farvesprog.
Som en let dans på lærredet, der på én og samme tid både er dramatisk og poetisk. Gavmild brug af farver, resulterer i en stærk og levende vitalitet, der nærmest springer ud mod publikum.
Som beskuer til et så farverigt billedsprog, bliver man glad og frydefuld- som at modtage en underskøn buket af de mest farvestrålende sommerblomster, der vil bringe smil og glæde frem i enhver.
Esben Harding Sørensen 2016. Lektor, cand. mag Kunsthistorie

Inge Dahl gi`r den gas

Det er farven, farven og atter farven, der bærer førertrøjen
i Inge Dahls billeder, selvom der selvfølgelig også tages hensyn til kompositionens vigtighed.
… Nu har hun for nyligt igen været i Østen. Og det kan nok være, at der er kommet ekstra hot pulver i malerbøtten. Hun jonglerer med de totalt mættede røde farver, som var de på nippet til at sprænges af fylde. Sprælsk, energisk og fandenivoldsk. Maleren fra Århus holder speederen i bund….
Inge Dahl er typen, der lader sig inspirere af alt hvad øjet ser.
Af Lisbeth Stryhn, Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis 20. marts 2014

Billedpoesi på gadeplan

På Frederiksberg kan man se en udendørs fotoudstilling,
der vækker til eftertanke og bringer poesi ind i de forbipasserendes travle hverdag. Tankevækkende, netop fordi der er så mange enkeltbilleder
at gå på opdagelse i – og dermed bør billeddigtet (55 x 1,9 m) have mulighed for at nå et bredt publikum– eller som kunstnerne selv formulerer det:
“…skabe en lyrisk debat på tværs af alder, køn, kultur og filosofi”.
Lars Pryds Kunstavisen, juli 2012

Point Of View 

… malerier fyldt med glade farver og bevægelser.
Domineret af pastelagtige farvenuancer påsat med hurtige ekspressive strøg ses hun at indfange glimt fra hverdagens mangfoldighed. Selv vinglassene på bordets flade syntes at have smagt stormens og uroens styrke.
Rigmor Lovring Kunstavisen, marts 2012

Glade dage 

Man bliver både høj og let over Inge Dahls billeder. Hun ødsler gavmildt af farver og energi. Ja, man kan nærmest sige, at man ryger ind i en eksplosion af farver….Billederne lyner fra deres plads på den hvide gallerivæg, hvor de på en gang kælent og bombastisk be’r om opmærksomheden. For der er altid kamp til stregen i Inge Dahls arbejder, hvor motiverne truer med at sprænge billed-rammen i ren og skær vitalitet. En kamp, hvor modsætninger mødes. Hvor det feminine aktualiseres i mødet med det maskuline, og hvor penselsstrøgene danser hen over lærredet…..
Derfor bliver man på en gang høj og let af mødet med hendes koloristiske billeder, der emmer af overskud og vitalitet.
Af Lisbeth Stryhn, Randers Amtsavis 31. marts 2010

Livsbilleder
Der er både koloristisk spræl og klare signaler om malerglæde hos Inge Dahl. Når dørene åbnes til Galleri Ægidius i Randers den 20. marts vil væggene så at sige sprudle af farveklange, der burde kunne få det mest visne individ til at vise sin glæde ved livet.
Kunstavisen, Lars Svanholm, marts 2010

Som mødet med et stykke af solen
Mødet med Inge Dahls billeder er som mødet med et stykke af solen – som at smage på en saftig appelsin eller en dejlig vandmelon. Værkerne er fulde af livsglæde og energi – man bliver simpelthen glad og let af at betragte Inge Dahls koloristiske billeder. Samtidig bruger hun farven sort i sine malerier og er heldig med dette farvevalg – som vel egentlig er sjældent at se….
Det maskuline mod det feminine i dette løst konstruerede univers og dog på samme tid anes en lærd og klassisk stemme i billederne….En sanselig fortælling om livet som et sted dybt inde…
Kunstavisen Tina Møller Larsen,  2009 (hos Galleri Lars Borella)

Ramt af en forrygende kjoleraptus

Farverne mestre hun. De mættede farver, gule, røde, blå ……og tryller med sine billeder galleriet om til en glad, farvemættet fest…Men den nordiske melankoli undsiger hun sig nu ikke. Og hun er ikke bleg for at gå ind i de tungere farver…
Lisbeth Stryhn, Randers Amtsavis, 2008,

Den Store Kjole
Inge Dahl er først og fremmest en ildsjæl… Bevægelsen er hendes element. Et mentalt kontinuum, der går fra brise til kuling… Farvemusikalske idéer og motiver, der bringer os fra det dybe alt-og -intet ind til lavt og farbart vand, hvor vi begynder at kunne skelne. En kjole så stor som et himmelhvælv, festlig som var det karneval i Rio, beskyttende som var det Madonna Misericordia… Kjolen fuld af drama og poesi, lidenskab og tilgivelse – men også af komposition og kolorit…
Lektor .cand.mag. journalist Ole Nørlyng, 2007.
Læs hele artiklen under: Omtale/ Den Store Robe/ Ole Nørlyng

Inge boltrer sig i flamenco og fandango
Der skal ikke herske tvivl om, at verden ville blive betydelig sjovere at være i, hvis billedkunstneren Inge Dahl alene skulle svinge penslerne. Hendes billeder sprudler af livskraft, energier og en evigt smittende livsglæde… Derfor er hendes Fandango-serie ikke bare en samling dansebilleder, i øvrigt særdeles frækt og effektfuldt beskåret.
Hun er alt andet end udtryk for nordisk grålys og tilbagelænet melankoli…
Lisbeth Stryhn. Randers Amtsavis, 2006.

Til kamp for varme og kulør
Formidleren af det glade budskab er billedkunstneren Inge Dahl… Hun maler med et sydlandsk temperament og livsmod…
Humoren er til stede i de fleste af hendes værker, der ofte tager udgangspunkt i brændpunktet mellem hverdag og poesi. “Gode Ben”, svingende skørter og farvestrålende sko… men farverne og humoren går hånd i hånd med det mere alvorlige og underfundigt foruroligende, som hendes værker også rummer – “there’s more than meets the eye”.
Jens Arvid Spærhage Hansen. Jyllands-Postens Kunstforening, 2006.

Skæve temperamenter
Hendes Billeder emmer af temperament og overdådig sensualitet, der er farveglæde og farveudtryk i hendes arbejder. Hun finder de skæve indfaldsvinkler med humoren som pejlefører. Måske er det kombinationen af talent og så de mange rejser, hun har foretaget, som gør hendes billeder så pokkers interessante.
Lisbeth Stryhn. Randers Amtsavis, 2004.

 

Jeg sætter min blomst som jeg vil
Kunst: Inge Dahl genopliver sine fynske rødder.
Grib dagen. Find dig selv. Tør noget mere… Hendes udstilling “Fynske Rødder” hos Galleri Rasmus i Odense har samme åndedrag. Den er fyldt med farver- på jordbær, på blomster, på skyer, på cykler, på mennesker. På Fyn. På papir og lærred. I lyst og nød. Men mest Lyst. Som en indre tilstand…
Går man rundt i hendes udstilling hos Galleri Rasmus er de fynske rødder nogle gange vendt på hovedet. Træerne vokser i himlen og cyklen er at finde mellem både skyer og bakker. Mens menneskene er sat ind i landskabet så naive og tilforladelige som da de blev født…
Marianne Koch. Fyns Stiftstidende, 2003.

Inge Dahl’s billedunivers
Det fælles for Inge Dahl’s tilværelsesudsnit er dog til stadighed: Elegance – erotik – farveglæde og humor.
Inge Dahl har sin helt egen kunstnerpersonlighed: Feminine, energifyldte firmamenter – humoristiske, kraftfulde – på én gang truende og tiltrækkende.
Esben Harding Sørensen; 2001 Lektor, cand.mag
Læs hele artiklen under: Omtale/Inge Dahls billedunivers

Akademirådets Jury 2001:
Intensitet, kamp, liv og konsekvens er forenet i Inge Dahl’s udtryk, hvad enten hun arbejder i maleri, gouache eller glasmaleri.

Puslespil og farvespil
Ophængningens mest magtfulde billeder er faktisk de største – og mest abstrakte… Et Særligt koloristisk lys udgår fra Inge Dahl’s gouacher.
Peter Michael Hornung. Politiken, 2001. 

Masser af farver
Dybest set handler det om mod. Om mod til at være sig selv, være hel, være den Lucifer man også er – engang imellem.
… Og det er fordi man fornemmer denne indre trang helt fremme i farven og overfladen, at Inge Dahls billeder fascinerer.
Ole Nørlyng. Berlingske Tidende, 2001.

Kolding Folkeblad 1998:
Hun bruger farver, og hun strøer om sig med lind hånd… som kan give beskueren mere end en enkelt intens oplevelse.

C. F. Garde. Århus Stiftstidende 1998:
Hun har en sikker farvesans og evner at skabe fine balancer i sine billeder.

Regnbuelys på Nationalmuseet
De enkelte billeder kan vel kaldes spontant fabulerende og er malet med generøst frie penselstrøg. Man kan nærme sig og opleve kontakten til museets ånd ved at genkende symboler fra en fjern fortid… …. glasfarverne er fyldt med sol. Der bygges helt bogstaveligt bro til kræfterne i universet.
Erik Mosegård Jensen. Kunstavisen, 1995
(Læs hele artiklen under: Udsmykninger/Nationalmuseet)

Vejle Folkeblad maj 1995:
Hun er kendt som en ferm kolorist…

Ålborg Stiftstidende 1994:
Det er som om nogle af disse billeder er tænkt i glas… Inge Dahl er kolorist og en af de grådige.

Jyllandsposten 1993, H.P. Jensen:
Hun er i et spændingsfelt mellem ren abstraktion og den virkelighed, hun oplever… En gouache som ‘Vikingeskibet’ fortæller tydeligt, at der er originalitet og muligheder i hende.

Lovende debut hos Trap
Galleri Traps jyske fund Inge Dahl var lovende på sin debut i hovedstaden, hvor hun koloristisk foldede sig ud. –
Her var billeder, hvor hun følte sig frem og dyrkede det poetiske, men også billeder, hvor det spontane løb af med hende, og hun pludselig endte i det vilde eller noget, der lignede, med sorte skrifttegn, skraveringer, osv., der fungerede med stor originalitet. Her var virkelig talent og muligheder.
Dansk Kunst 1992

Kommet for at blive
Århus -debutanten Inge Dahl, nylig udgået fra Det Jyske Kunstakademi, udtrykker sig abstrakt ekspressionistisk, men med en lyrisk stemning… Malerierne er blevet til i stoflige lag på lag med et samspil mellem flere rum, et uroligt søgende linjespil og en stor variation i farveholdningen… Lærrederne udstråler naturfølelse, men mere af indre end ydre art…
Helen Lassen. Politiken, 1992.